COVID-19
Vi tager alle forholdsregler
COVID-19-pandemien kan skabe særlige udfordringer for dig, der er i fertilitetsbehandling. Derfor har vi samlet svar på de hyppigste spørgsmål om coronavirus på denne side.
Vi tager imod bestillinger og afsender ordrer på helt normal vis. Som alle andre virksomheder tager vi situationen meget alvorligt. Vi har implementeret alle forholdsregler som de er anvist af myndighederne, og vi følger udviklingen tæt.
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere information.
Rådgivning
Har du spørgsmål?
Hvis du er i tvivl om, hvilke klinikker der har åbent eller hvis du har andre spørgsmål vedrørende COVID-19, så tag endelig kontakt til os. Vores medarbejdere har dybdegående viden om de fleste lande.
Du kan bruge chatten her på siden, skrive til os på info@europeanspermbank.com eller ringe på +45 3834 3600.
Hyppige spørgsmål
Læs her svaret på de mest udbredte spørgsmål om COVID-19. Hvis du har andre spørgsmål, så kontakt os endelig.
Der er ingen beviser for at coronavirus kan smitte gennem sæd. Generelt set har forskning påvist, at respiratoriske virustyper (som coronavirus er) ikke smitter gennem sæd. Der er ingen rapporterede tilfælde af at coronavirus har smittet på denne måde. European Sperm Bank følger udviklingen tæt, og opererer i overensstemmelse med anbefalingerne for donorscreening som er udstedt af de lokale myndigheder.
Der er ikke nogen tegn på, at en infektion med COVID-19 øger risikoen for abort eller fostermisdannelser. Men som med enhver anden virus, så bør du være mere forsigtig og tage dine forholdsregler for at undgå at blive smittet, hvis du er gravid eller bliver gravid.
Du kan læse mere her: https://www.rcog.org.uk/en/guidelines-research-services/guidelines/coronavirus-pregnancy/covid-19-virus-infection-and-pregnancy/
Ja, vi tager situationen meget alvorligt. Størstedelen af vores medarbejdere kan arbejde hjemmefra. Vi beder alle medarbejdere, der udviser symptomer på COVID-19 eller har nære relationer med symptomer, om at blive hjemme. Det samme gælder, hvis de har besøgt udsatte områder. Vi stiller vores donorer en række screeningspørgsmål om symptomer og rejseaktivitet, når de kommer for at donere, for at nedsætte risikoen for at sprede virusinfektionen til andre donorer eller medarbejdere. Vi har også taget ekstra forholdsregler i form af opsætning af plakater med tydelige instruktioner på fordøren på alle vores lokationer.
Vi er i løbende kontakt med vores transportleverandører. På dette tidspunkt er der ingen tegn på, at levering til andre lande vil blive påvirket. Hvis der sker ændringer, vil vi opdatere siden her.
På dette tidspunkt er der intet, der tyder på, at coronavirus kan smitte gennem sæd. Ej heller, at en COVID-19 infektion kan forårsage abort eller fostermisdannelser hos en gravid kvinde. Sæden, der bliver doneret i løbet af udbruddet med coronavirus, bliver frosset ned og sat i karantæne og frigivet i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fra myndighederne.