Ønsker du, at din sæddonor skal ligne dig selv, din partner, eller en helt tredje person? Vores digitale fotomatch hjælper dig med at finde donorer, der ligner vedkommende.
Vores services
Computerteknologi gør en stor beslutning nemmere
Det kan være en overvældende proces at vælge en sæddonor. Vores digitale fotomatch hjælper dig med at indsnævre søgningen ved at vise dig donorer, der ligner en bestemt person
Fotomatchtjenesten benytter avanceret teknologi til at finde ligheder mellem personen i dit foto og vores donorer. Sammenligningen sker på baggrund af ikke-offentlige billeder af vores donorer som voksne.
RESSOURCER
Deltag i vores gratis webinarer
Vores webinarer giver dig et klart overblik over, hvad du skal vide for at være godt forberedt til din fertilitetsrejse, uanset hvor du er i processen.
Vores erfarne rådgivere dækker alt fra at vælge en sæddonor til at klare de følelsesmæssige rutscheture i et trygt og omsorgsfuldt miljø.
Webinarerne er gratis, og du får mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Sådan opretter du dit fotomatch
Brug et foto af høj kvalitet
For at opnå det bedste resultat skal du bruge et foto i høj opløsning, hvor personens ansigt fremstår tydeligt. Sørg for at der kun er én person i billedet, og at personen vender direkte mod kameraet.
Undgå at bruge fotos, hvor personen bærer skæg eller beklædningsgenstande som solbriller eller hat.
Upload dit foto
Du skal være logget ind som bruger på vores hjemmeside for at bruge photo match. Det er nemt og gratis at lave et login.
Når du er logget ind, skal du navigere til donorsøgningen og følge instruktionerne for at uploade dit foto.
Filtrér dine resultater
Vores digitale fotomatch skelner ikke mellem etnicitet, hår- eller øjenfarve. Det skyldes, at teknologien vurderer ansigtets geometri, ikke farvemæssige nuancer.
Hvis du har specifikke ønsker til disse kendetegn, kan du bruge søgefiltrene til at indsnævre dine resultater.
Vores rådgivning
Manuelt fotomatch
Hvis du søger en donor med et meget specifikt ansigtstræk, kan vi lave et manuelt fotomatch.
For at få et manuelt fotomatch skal du sende os en email med følgende oplysninger:
- Navnene på 3-5 af de donorer, du har fundet ved hjælp af det digitale fotomatch, som du bedst kan lide.
- Det billede, du uploadede til vores hjemmeside for at få dit digitale fotomatch.
- En utvetydig beskrivelse af det ansigtstræk, som du ønsker, at donoren skal have.
Vi sammenligner så donorerne, du har valgt, med ikke-offentlige voksenbilleder af vores donorer i forsøget på at finde en donor med det pågældende ansigtstræk.
Det tager os omkring tre arbejdsdage at lave et manuelt fotomatch.
Donorsøgning
Klar til at finde en donor ved hjælp af fotomatch?
Det eneste, du skal bruge, er et login til vores hjemmeside og et godt billede af personen, som donoren skal ligne.